
|
Jesper Machholdt Rosenløv
Kalifatet - Dets ekspansion og det muslimske herredømme i Palæstina og Syrien
Templum 2014
27 sider
ISBN: 978-87-995685-5-0
|
Om forfatteren:
Jesper Machholdt Rosenløv, f. 1970. Ph.d. i historie, cand. mag. i historie og religion. |
I løbet af knap 100 år – fra omkring år 634 til 732 – skabte muslimske herskere efter profeten Muhammeds død et vidtstrakt imperium. Denne imponerende arabiske ekspansion, der kom til at strække sig fra Indien i øst, over Persien, store dele af Mellemøsten, over Nordafrika og til Spanien i vest, var inspireret af forestillinger om hellig krig (jihad), der byggede på Koranens retningslinjer og profeten Muhammeds eksempel. De muslimske herskere, kalifferne, erobrede på denne baggrund store landområder, der tidligere havde været kristne kernelande med vigtige kristne kulturcentre som Jerusalem, Antiokia, Damakus og Alexandria. Denne bog behandler etableringen af kalifatet, de ekspansive krige samt den interne politiske, religiøse og kulturelle udvikling under kalifferne. Derudover fokuseres der på den behandling, som jøder og kristne (de såkaldte dhimmier) blev udsat for, under det muslimske herredømme i Syrien og Palæstina i århundrederne op til Det Første Korstog.
Bogen er udgået fra lager - men i stedet anbefales:
Korstogene - Islams ekspansion og kristen modoffensiv
Til denne udgivelse er der knyttet en lang række kildetekster, der kan findes online på:
www.kleio.dk/korstogene
Her finder man ligeledes præsentationer af det anvendte kildemateriale.
Bogen og det tilknyttede kildemateriale er velegnet til undervisningsbrug, men henvender sig ligeledes til den alment interesserede læser.
|